Om mig
Jeg hedder Randi Romvig og har de seneste 15 år arbejdet med redigering, kommunikation, pressearbejde, projektbeskrivelse, oversættelse og undervisning.
Uddannelsesteknisk er jeg litteraturhistoriker med sidefag i tysk og supplerende fag på lingvistik, mit speciale skrev jeg om oversættelse af litteratur fra tysk til dansk. Derudover har jeg længerevarende kurser i journalistik og ledelse – og en diplomuddannelse i humanøkologi.
Jeg er desuden uddannet narrativ vejleder hos DISPUK.
Jeg er bestyrelsesmedlem i Tornsbjerggård Fonden, og har tidligere været formand for den almennyttige fond Vimby i Hjortshøj, som jeg har været med til at oprette. Læs mere om Tornsbjerggård og Vimby.
Før alt det ovenstående underviste jeg adskillige år i dansk, litteratur, kreativ skrivning og tysk i 9.-12. klasse på Steinerskolen i Aarhus.