Kommunikation og projektbeskrivelse
Tag et kig på noget af mit arbejde
Botilbuddet Tornsbjerggård er ved at bygge 16 nye boliger og et multihus tegnet af arkitekt Morten Schmidt. Den A.P. Møllerske Støttefond har sikret byggeriet ved at donere 25 mio. til opførelse af boenhederne.
Jeg har haft fornøjelsen af at udforme projektbeskrivelserne og fondsansøgninger.
Erfaring
Jeg har været kommunikations- og projektmedarbejder i mange år og har derfor haft ansvar for både PR-strategi, web, SoMe og udformning af en bred vifte af teksttyper:
- Pressemeddelelser, PR, nyhedsbreve, brochurer, flyers, kampagner.
- Hjemmesidetekster og vedligehold af sider i bl.a. Joomla og WordPress.
- Design af hjemmesider i WordPress.
- Høringssvar, forvaltningshenvendelser.
- Ansøgninger til nationale fonde og EU-puljer.
- Projektbeskrivelser og fondsansøgninger.
- Fonds- og foreningsvedtægter.
Afklaring før kommunikation
Skal du have skærpet din projektbeskrivelse, inden du sender fondsansøgningen? Sidder I med et projekt i din organisation eller forening, der skal præciseres, før I går videre i lokalsamfundet, til puljeansøgninger eller til myndigheder?
Har du en ide eller flere til et projekt eller en tekst, men har du brug for at få det skåret ind til benet og givet det retning?
Jeg er god til at stille de rigtige spørgsmål, høre, hvor kernen i ideen er, og hjælpe med at få den skrevet i et klart og forståeligt sprog, så forvaltninger, fondsadministratorer og jeres ganske almindelige medborgere kan forstå, hvor I vil hen.
Hvad fortæller vi til hvem og hvordan?
Er der allerede styr på ideen, projektet eller produktet – men er du eller din organisation usikker på, hvordan I bedst får præsenteret jer selv og jeres ide eller produkt på hjemmesiden og på tryk?
Har I brug for at få hjælp til at finde de rigtige steder at fortælle om jer selv? Eller for at få hjælp til at skrue en pressemeddelelse rigtigt sammen?
Jeg kan gennemgå og redigere den tekst, I allerede har liggende – eller jeg kan skrive en ny til jer. Jeg kan også hjælpe jer med at sætte materialet op til tryk og finde de rigtige kanaler til at få det videre ud i verden.